Udtrykket ”bevaringsværdig bygning” findes ikke i Fredningsloven. I begyndelsen af 1980’erne lavede Grønlands Nationalmuseum en liste over interessante historiske huse, som var ældre end 1925. En del af disse huse blev senere fredede.
I 1990 udgave Grønlands Hjemmestyre / Økonomidirektoratet et gult hæfte for hver kommune med ”Bevaringsværdige bygninger og bydele”.
Kommunerne brugte disse hæfter som inspiration ved byplanlægningen. De fleste bygninger blev inddraget i lokalplanerne og betegnet som bevaringsværdige, og samtidig fik mange bydele en lokalplan, der bevarer særlige træk i bydelen. I disse lokalplaner er der ofte en klassifikation af de bevaringsværdige bygninger, hvor det anføres, hvad ejeren må gøre ved bygningerne.
Fredningsmyndigheden/Grønlands Nationalmuseum har ingen kompetence vedr. disse bygninger. Alle forhold vedr. bevaringsværdige bygninger reguleres af kommunalbestyrelsen.
Nunatta Katersugaasivia har gennem de sidste tre sæsoner foretaget rekognosceringer i de områder, som vil blive berørte, hvis aluminiumsprojektet føres ud i livet. Arbejdet har ført meget spændende for dagen. Nunatta Katersugaasivia har udarbejdet en endelig rapport med deres klare anbefalinger hvad angår kulturminderne.
