Hvad er kulturminder?

Udtrykket ”kulturminder” omfatter:

  1. Jordfaste fortidsminder, som er fysiske spor efter menneskelig virksomhed, der er efterladt fra tidligere tider og den sammenhæng, som disse spor er anbragt i.
  2. Bygninger, hvis bevarelse på grund af deres historiske eller arkitektoniske værdi er af væsentlig betydning.
  3. Kulturhistoriske områder, hvis bevarelse på grund af deres historiske værdi er af væsentlig betydning. Inden for disse tre områder kan der anvendes 2 slags fredninger
    besluttede fredninger
    automatiske fredninger

Jordfaste fortidsminder

Nedlagte kirkegårde, teltringe fra tiden efter kolonisationen, varder, nordbo-marker og stendiger ved nordbo-markerne er ikke fredede. Hvis nogle af disse anlæg har en særlig værdi, skal der rejses fredningssag, og Grønlands Nationalmuseum skal beslutte at frede dem (fakultative fredninger).

Alle andre jordfaste fortidsminder, som er mere end 100 år gamle, er automatisk fredede (de facto fredninger).
Det gælder også skibsvrag og anlæg under havets overflade eller i søer.
Det gælder desuden alle stående bygninger, som er mere end 100 år gamle og ude af brug.

Bygninger

NKA kan frede hele bygningen, bygningens ydre eller enkelte bygningsdele. Alle fredninger skal gennem en offentlig høring, inder der træffes afgørelse om fredning. Fredningens omfang skal være beskrevet i en fredningsdeklaration. Ejere af en fredet bygning skal holde det fredede i forsvarlig stand med hensyntagen til fredningen.
Pladser, haver, udhuse, hegn med videre kan være omfattet af fredningen. Det kræver dog, at omgivelserne er en del af den beskyttelsesværdige helhed.

Kulturhistoriske områder

Kulturminder opstår i samspillet mellem kultur og natur, derfor skal der være mulighed for at frede større områder, som kan danne rammen omkring kulturminderne, og som dermed kan bibringe en forståelse af det lokale miljø.
Et kulturhistorisk område kan f.eks. være en stor boplads med boligtomter, depoter, grave, skydeskjul osv. spredt ud over et stort område eller et område med særlige begivenheder uden synlige kulturminder (Aluk, sangkamp-pladser), eller områder med fredede kulturminder og haveanlæg, stier, udsigtspladser eller lignende.

Fredningsprocedure

Denne er beskrevet i Loven § 17 og 18. Ønsker om fredning, ændring af fredning eller ophævelse af fredning kan rejses af ejere, brugere, stat, kommune eller lokalmuseum. Ønsker sendes altid til Grønlands Nationalmuseum, som foretager en offentlig høring og hører Kulturarvsrådet. Når dette materiale er behandlet afgør museet sagen. Museets afgørelse er endelig. Der kan ikke klages over afgørelsens indhold. Der kan klages over det administrative forløb i en fredningssag.

 

 

Kulturarv og aluminiumsprojekt


Nunatta Katersugaasivia har gennem de sidste tre sæsoner foretaget rekognosceringer i de områder, som vil blive berørte, hvis aluminiumsprojektet føres ud i livet. Arbejdet har ført meget spændende for dagen. Nunatta Katersugaasivia har udarbejdet en endelig rapport med deres klare anbefalinger hvad angår kulturminderne.

Læs rapporten her (forkortet)

Uforkortet rapport (engelsk)