Langt størstedelen af de bygninger, der er fredede eller bevaringsværdige, er træbygninger fra kolonitiden. Det er importerede huse, som enten er præfabrikerede i Danmark (oftest stokværkshusene) eller som er bygget af tømrere her i landet. Hvad deres vedligeholdelse angår, så må man huske på, at i tiden for disse huse, har man gennem tiderne fulgt de vedligeholdelsestraditioner, som også var gældende i Danmark, hvorfra materialerne ankom. Man skal derfor ikke til at finde frem til gamle opskrifter på maling fremstillet af grønlandske olier (fra havpattedyr), men man må i stedet antage, at de alle har været behandlet ud fra den skandinavisk tradition.
At der har været fremstillet "grønlandsk" maling er dog et faktum, og hvorvidt de har været anvendt på de nuværende bygnigner kan være svært at afgøre. Ønsker man at førsøge sig med den grønlandsk fremstillede maling, så gives opskriften på fornem vis af den tidligere Inspektør iQeqertarsuaq Ph. Rosendahl. Se opskriften her
"
Ved den løbende vedligeholdelse gennem måske 200 år er det klart, at der er brugt forskellige typer afvedligeholdelsesmaterialer. Det gælder maling, værk, fugemasse osv. Når vi nu om dage skal vælge den rettemalingstype er det derfor ikke altid lige nemt. Traditionen i Grønland har været, at man har fulgt udviklingen i Danmark og det er først indenfor de sidste 30 år, at specielt museerne har fået øjnenen op for, at man ikke nødvendigvis skal bruge den mest moderne maling, men i stedet vælge en, der tidsmæssigt passer til bygningen.
Man kan læse meget mere om bygningsbevaring og tidssvarende malingstyper hos Center for Bygningsbevaring i Danmark. Her følger en række links, som kan være nyttige:
Nunatta Katersugaasivia har gennem de sidste tre sæsoner foretaget rekognosceringer i de områder, som vil blive berørte, hvis aluminiumsprojektet føres ud i livet. Arbejdet har ført meget spændende for dagen. Nunatta Katersugaasivia har udarbejdet en endelig rapport med deres klare anbefalinger hvad angår kulturminderne.
